december 2013

Oplevelsen af julearrangementet


Lørdag d. 30. november deltog vi for første gang i HKG’s juleopvisning/fest sammen med vores to børn på henholdsvis 6 og 8 år. Det var en helt igennem super dag som emmede af stort overskud og engagement fra alle involverede. Det var dejligt at se alle børnene vise, hvad de har lært og hvor fortrolige de er med redskaberne og lærerne. Som nye i foreningen føltes det faktisk som at blive inviteret ind i en stor familie!

Så en kæmpe tak til alle lærere og frivillige for en gennemført god dag.

Astrid og Mikkel

I kan se flere billeder fra juleafslutningen HER.

december 2013

GOD JUL og GODT NYTÅR


Vi holder lukket for træning fra fredag den 13. december 2013 - 5. januar 2014 begge dage incl.

Tak for året der er gået med ønsket om et godt nytår til alle.

På bestyrelsen vegne
Grete Høgh Larsen


november 2013

HKG´s årlige julefest afholdt d. 30. november


Så blev det atter jul i gymnastikforenigen, som derfor slog dørenen op for den årlige julefest. Der deltog ca. 240 voksne og børn, og det gik fantastisk godt selv om vi var mange.

Vi fik klippet pynt til juletræet, spist æbeleskiver, danset rundt om juletræet, set trylleri og spillet bankospil. En stor tak skal lyde til SYDBANK for alle deres fine præmier.

Juleopvisningen blev lavet af 4 hold, spring, drenge og piger. Pigehold 2 fejret med HIP HURRA at HKG blev 30 år den 29. november. Det var festligt med rød/hvide trøjer, bukser og dannebrogsflag.

Tak til alle, der var med til at gøre dagen festlig.

I kan se flere billeder fra juleafslutningen HER.

november 2013

Tilmeld dig til årets juleopvisning/fest


Lørdag d. 30. november fra kl. 13-16 afholdes der det traditionsrige julearrangement i HKG. I indbydes til julehygge, juleklip, opvisning, pyntning og dans omkring juletræet, og mon ikke at julemanden kigger forbi som han plejer. Prisen er 50 kr. for børn og voksne.

Bemærk der sælges billetter til den 28. november på dette link.




November 2013

Tre generationer til forældredag


Som far til to børn på børneholdet vil jeg gerne sige tak for en rigtig hyggelig forældredag. Vi deltog hele 3 generationer, med en stolt bedstefar som tilskuer, og os andre tre i fuld aktivitet. Det var en rigtig god oplevelse og tydeligt at se, at børnene var blevet rigtig fortrolige med de forskellige øvelser og redskaber.

Stor tak til trænerne og de frivillige for et rigtig godt arrangement!

Mvh Jesper

I kan se flere billeder fra forældredagen HER.

oktober 2013

Forældredag blev afholdt d. 27. oktober


Så slog vi atter dørene op for et arrangement i HKG. Denne gang var det til forældredag, som vi i år havde valgt skulle ligge på en søndag, hvor vi sidste år afholdte forældredagene i uge 44.

Vi havde delt dagen op med først vores børnehold og derefter de større hold, indlagt med en fælles hygge med kage, kaffe, jucie mv., som var rigtig godt. Der blev lavet opvarmning, prøvet redskaber og ikke mindst blev den store "hamstre ring" afprøvet af børn, som såvel også de voksne til stor sjov og glæde. Alt i alt en rigtig god gymnastikdag med mange forældre og børn.

Tak til de forældre der kom med kager og boller, samt til alle de frivillige der altid stiller op og hjælper til i HKG.

I kan se flere billeder fra forældredagen HER.

oktober 2013

Efterårsferie og forældredag


Det var dejligt at se så mange til åbent hus og der var mange børn til gymnastik.

Der er ingen træning i uge 42, da skolen har lukket på grund af børnenes efterårsferie.

Søndag d. 27. oktober 2013 ”HUSK VINTERTID" indbyder vi til forældredag. Der er udsendt indbydelse til forældredagen, men I kan også tilmelde Jer via et af de to nedenstående link efter det hold jeres barn går på.

Børnehold 1, 2 og 3 er tiden kl. 13.00 - 14.30.

Springsjov, Pigehold 1, Pigehold 2, og drengeholdet er tiden 14.00 - 16.00.

Tilmelding skal ske senest onsdag den 23. oktober.

september 2013

Hyttetur 2013


Fredag den 27. september kl. 16.30 gik tur til Lille Kirkebjerg i Bregnerød med bus, hvor vi skulle være i weekenden. Vi var 21 børn og 5 voksne afsted.

Vejret var ritigt fint hele weekenden, og der blev lavet huler, gået ture, natteløb, morgengymnastik og ikke mindst konkurrencer mellem de tre grupper som børnene var inddelt i. Lørdag blev vi alle til sørøverer og fik opgaver blandt andet at bygge en tømmerflåde i skoven. Alle børn deltog i de forskellige pligter i løbet af weekenden og for deres indsats modtog de point, som bestod af m&m´s, der kom i en glasflaske. Søndag lige inden bussen kom og hentede os, skulle det afgøres hvilket hold der vandt. Meget snævert vandt det gule hold.

Stor tak til alle der bagte kager til weekenden, samt til de voskne deltagere og ikke mindst til Mette, der stod for at arrangerer weekenden. I kan se flere billeder fra hytteturen HER.

august 2013

Sæson start blev skudt igang med stor aktivitet


Søndag den 25. august blev rammen om opstart til denne sæson.

Rengøring af redskaber.

Som sædvanlig fik vi taget alle redskaberne ud af redskabsrummene, der herefter blev rengjort. Alle redskaberne blev til den store guldmedalje vasket, støvsuget og gjort i stand, så vi er klar til at modtager alle gymnasterne i uge 36.

Workshop for trænerne.

Der blev ligeledes afholdt workshop for trænerne, der fik lavet nogle nye redskabsopstillinger, ideer til nye lege og nogle aftaler for igangsættelse af træningen på de forskellige hold, Efterfulgt af en velfortjent frokost.

Åbent Hus.

Vi sluttede denne søndag eftermiddag af med vores åbent hus arrangement, hvor gamle som nye medlemmer kan komme forbi og hilse på os. Rigtig mange kom, fik en t-shirt, fik prøvet noget gymnastik, og hilst på trænerne og ikke mindst fik kaffe, te, saft, småkager og frugt. Nogle få fik de sidste pladser på vores hold, så nu er alle hold booket fuld op.

Tak til arbejdsgruppen, trænerne og bestyrelsesmedlemmerne der var med til at få denne dag, der var fyldt med aktiviteter fra kl.9.00 om morgen til kl. 15.30, til at lykkes med stor succes.

I kan se flere billeder fra trænernes workshop og Åbent hus HER.

august 2013

HKG gymnastikforening har Kvalitet i Børnegymnastikken


Søndag 25. august fik vi papir på, at vi kan noget med gymnastik og børn. Den dag blev foreningen nemlig officielt certificeret som en forening med Kvalitet i Børnegymnastikken under Danmarks Gymnastik Forbund.

God gymnastiktræning for børn handler om at hjælpe hvert enkelt barn et skridt videre i den motoriske udvikling. Det sker ved at vælge træningsøvelser, som passer til det enkelte barns niveau og ved at sikre et højt aktivitetsniveau i træningen – for det er hverken sjovt eller udviklende at stå i kø.

Den er vi helt med på i HKG gymnastikforening, hvor alle børnetrænerne har været på kursus, deltaget i træningsworkshop og lært om børns sansemotoriske udvikling. Suppleret med et træningshæfte og en DVD om børnegymnastik har foreningens børnetrænere nu både de pædagogiske og gymnastiske redskaber, der kan sikre medlemmerne den bedst tænkelige gymnastiktræing.

I kan se flere billeder fra HKG's certificering HER.

august 2013

Aktivitetsdag for Blågård skolen's 0. & 1. klasse


Torsdag d. 22. august var vi inde på Blågårdskolen og have aktivitetsdag med nogle glade børn fra 0. og 1. klasse. Hver klasse havde ca. 45 min træning, hvor der bl.a. blev hoppet i trampolin, kravlet, slået kolbøtter og hoppet på airtrack.

Mange af børnene sagde at det havde være rigtig sjovt, og at vi gerne måtte komme igen, for det var alt for kort tid de nåede at lave gymnastik.


august 2013

Åbent Hus


Vi inviterer indenfor til åbent hus søndag den 25. august fra kl. 13.30 - 15.00. Her vil der blive udleveret T-Shirt til alle gymnaster der er indmeldt. Hvis du mangler at indmelde dit barn ved at klikke HER eller klik på billedet til højre.

Desuden kan man hilse på trænerne, bestyrelsen og arbejdsgruppen. Der er også mulighed for at gymnasterne kan komme og lave noget gymnastik.Vi byder på kaffe, te, småkager samt saft til alle.

Vores trænere har gennemgået et undervisningforløb i sidste sæson, som blev afsluttet med en workshop, hvor vi blev vurderet af Instruktøren fra Danmarks Gymnastik Forbund. Derfor bliver vi denne eftermiddag certificeret af Danmarks Gymnastik Forbund som klub med:

KVALITET I BØRNEGYMNASTIKKEN.

Med håbet om en god sæson

Grete Høgh Larsen
Formand

juli 2013

Sæson 2013-2014


Efter en vellykket sommertræning og en afslutning til Den Blå Blanet med 40 børn og 8 voksne, er vi nu klar til at tage fat på den nye sæson. Der er mulighed for at tilmelde sig allerede nu til sæsonen, hvis man vil sikre sig en plads.

Vi kan tilbyde børnegymnastik fra 2-7 år, der er fire muligheder mandag, onsdag og torsdag. Kig i fanen hold, her kan man også se de andre tilbud for børn og unge fra 8 til 18 år.

Springsjov er flyttet til tirsdag og børnhold 2 er flyttet til onsdag. Det øvede springhold kan tilmeldes efter aftale med træneren. Gymnaster der har gået på holdet i år, kan tilmelde sig.

Bemærk at børnhold for 2-4 årige er delt op i 2 hold. Første hold fra september til og med november 2013 og andet hold fra 1. januar til 31. marts 2014.

Vi starter sæsonen op med et åbent hus arrangement søndag den 25. august mellem kl. 13.30 og 15.00.

TILDMELDNING via nettet på dette link.

God sommer
Bestyrelsen

juni 2013

Tur til Den Blå Planet


Ialt 40 børn og 8 voksne var den 3. juni på Den blå Planet - Danmarks nye akvarium. Metroen bragte os hurtigt til Tårnby, og med billetterne i hånden kom vi hurtigt indenfor.

Nogle børn ville gerne følges med en voksen, så det fik de naturligvis lov til. Andre ville gerne gå selv, men det skulle så være sammen med andre fra deres egen gruppe. Den ansvarlige voksne kendte til de forskellige grupperinger. Inden vi skiltes, blev tid og sted til spisning anvist, ligesom toiletterne. Så blev det tid til at finde rundt og se de mange forskellige akvarier, nogle var temmelig store,så publikum kunne gå igennem en tunnel og se fiskene, der nærmest svømmede rundt om én. Hvis man havde lyst, kunne man se fiskene i et bestemt akvarium blive fodret.

Der var lidt kneben med plads mens vi spiste, men alle fik det de havde bestilt.

Igen kunne man fordybe sig i at studere fisk i forskellige størrelser, former og farver. Der var naturligvis andre besøgende end vores gruppe fra HKG, men på intet tidspunkt var der så mange mennesker, at man ikke kunne se og opleve hvad man ønskede.

På et givent tidspunkt skulle vi mødes igen på det samme sted for så at gå op til metrostationen igen. Der var nogen mathed og træthed at spore hos nogle af børnene, mens vi ventede på toget. Denne træthed forsvandt dog, da forældre tog imod på Forum Station. Der må have været meget at fortælle om HKG´s tur til Den blå Planet.

Tak til alle børn og voksne for en god og hyggelig tur.

Marianne Rüsz

Sportslig koordinator

marts 2013

Forårsopvisning i højt humør


En lang kø af forventningsfulde forældre. Et mylder af børn i blå HKG-trøjer. Lørdag den 16. marts slog HKG dørene op for den årlige forårsopvisning. Børnene skulle vise, hvad de i løbet af efteråret og vinteren havde øvet på, og forældre, søskende og bedsteforældre stimlede sammen i en tætpakket gymnastiksal.

Kl. 13 var der indmarch, og ind kom alle gymnaster – store som små. Fanen blev placeret i siden af salen, formand Grete Larsen bød velkommen, og opvisningen kunne begynde.

De næste timer var et forrygende show med kolbøtter, vejrmøller, spring og leg. Alle former for gymnastik blev udfoldet – og måtter, bom og redskaber blev flittigt brugt, når de forskellige hold efter tur kom løbende ind i salen og viste deres øvelser. De mindre børn fra børneholdene, de lidt større børn fra pige- og drengehold og de springende gymnaster fra springsjov. Fælles for dem alle var smilene om læberne, når klapsalverne lød fra de mange tilskuere.

Efter pausen, hvor et indbydende kagebord kunne stille den værste sult hos både gymnaster og tilskuere, fortsatte opvisningen med højt humør og gejst. Den stod bl.a. på Mickey Mouse-udklædte unger, guldbukser og gangnam style. De små legede sig gennem øvelserne med den store faldskærm, og Springsjov viste øvelser, der krævede koordination og rytme. Og frem for alt sad man med indtrykket af, at det var sjovt at være med – uanset om man var 5 år og kun lige havde lært at slå en perfekt kolbøtte, eller man var 9-10 år og kastede sig ud i de svære spring.

Og det var ihvert fald sjovt at kigge på.

Af Birgitte Andreasen – mor til Mathilde Brøndsted, Børnehold 3 og Signe Brøndsted, Pigehold 1

marts 2013

HKG´s årlig forårsopvining


I år blev opvisningen afholdt den 16. marts da påsken lå tidligt i år. Vi havde rigtig mange tilmeldninger, så der var stor kø og lidt pres på da alle ankom. Vi kom dog i gang til tiden, og holdt en meget fin tidsplan. Stor ros til trænerne, arbejdsgruppen mv. som var med til at afvikle arrangementet så effektivt og godt.

Vi så rigtig mange glade børn der lavede fin gymnastik, det var dejligt at se. I år havde vi flere der skulle modtage 5 års pokalen. Dette var Morten træner, Nadia P2, Caroline P2, Max Drengehold, samt Frida på P1. Desuden modtag Katarina en 10 års pokal.

I år gik Flidspokalen for piger til Aya Norrid Pedersen fra P2 (se her), og for drenge til William Bøgebjerg (se her), stort tillykke til dem begge.

Til sidst stor tak til Sydbank Kgs. Nytorv og Skagens Ur på strøget, som altid er med til give fine gaver, så vi kan trække nogle præmier på indgangsbilletterne.

Se flere billeder via dette link.

marts 2013

Tilmelding til sommertræning


Tilbud til sommertræning for de gymnaster fra Pigehold 1, Pigehold 2, Spring og Drengehold, der har lyst til at forsætte 2 måneder mere.

Træningen for Pigehold 2, under instruktion af Mette bliver:
Mandag og onsdag fra kl. 18.15 til kl. 20.00

Gymnaster fra Pigehold 1, kan gå mandag og/eller onsdag fra kl. 18.15 til 20.00 efter aftale med Mette eller Grete.

Træningen for Springsjov, Drengehold og Pigehold 1, under instruktion af Katarina, Kasper, og Morten bliver:
Onsdag kl. 17.00 til kl. 18.30

Sommertræningen begynder d. 3. april og slutter onsdag den 29. maj.
Pris : 250 kr.,-
Nye medlemmer skal desuden betale 100,- kr. i medlemsgebyr.

TILDMELDNING via nettet på dette link.

marts 2013

Indbydelse og tilmelding til forårsopvisningen d. 16. marts


Opvisningen vil byde på alle former for gymnastik fra børnehold, pigehold, springsjov og drengehold. Mød op og se noget flot gymnastik. Børnene vil gerne vise hvad de har øvet på i sæsonen.

Dørene vil være åbne fra kl. 12.45 og opvisningen vil være afsluttet omkring kl. 16.00. Alle gymnaster møder på skolen klokken 12.30 og de skal huske deres HKG T-shirt.

Tilmelding sker via dette link seneste tirsdag den 12. marts af hensyn til vores indkøb. Bemærk der kan kun tilmeldes 4 personer pr. familie af hensyn til pladsen.

Prisen for at komme og se forårsopvisningen er:
Voksne:      50,00 kr. inkl. kaffe, boller og kage
Børn:          25,00 kr. inkl. juice, frugt, boller og kage
Gymnaster:   0,00 kr. inkl. juice, frugt, boller og kage

NB. Sæsonen slutter torsdag den 28. marts.

februar 2013

HKG CUP 2013 – Pigehold 1 og Drengehold


Dommere, medaljer og diplomer. Torsdag d. 7. februar var den sidste dag for årets HKG Cup. 12 piger fra Pigehold 1 og 6 drenge fra Drengeholdet stillede op og skulle udføre en række øvelser for dommerne.

Forældre og bedsteforældre tog plads ude i siden af gymnastiksalen, børnene varmede op, og ventede derefter spændt på, at det blev deres tur til at vise deres øvelser. Ved dommerbordet sad formand Grete Larsen og Marianne Rutz.

Pigerne viste deres øvelser én efter én. De lagde ud med forlæns og baglæns kolbøtte, chassé og vejrmølle – og enkelte prøvede kræfter med en håndstandsrulle, hvor de stod på hænder og rullede ned på nakke og ryg. Derefter var det drengenes tur.

Der blev vist øvelser på bom, springbræt, måtte og ribbe. Både drenge og piger gjorde sig umage, som de stod der alene på gulvet foran dommerne og publikum. En rigtig god udfordring for ungerne. Og som Grete Larsen lagde ud med at pointere: det vigtigste var at være med og have det sjovt.

Alle fik overrakt diplomer med deres opnåede point – og der blev uddelt guld-, sølv og bronzemedaljer til de bedste drenge og piger. En rigtig god aften for alle, og en god ramme for de børn, der havde lyst og mod til at blive vurderet og have gulvet alene for en stund. En hyggelig gymnastik-aften i den rette ånd.

Man kan se vinderne af dette års HKG Cup på dette link og I kan se flere billeder fra konkurencen her.

Af Birgitte Andreasen – mor til Signe Brøndsted, Pigehold 1

februar 2013

Pigehold 2 til HKG Cup 2013


15 friske piger fra hold 2 var tirsdag aften mødt op til årets HKG CUP for at vise, hvor dygtige de alle var blevet til at mestre de forskellige gymnastiske discipliner, og i tillægspris måske endda gå hjem med en bronze, sølv eller guld medalje. Forældre og familie var på plads hele vejen rundt langs med ribberne, klar til at se hvor dygtige børnene var blevet i årets løb, og indmarchen blev akkompagneret af taktfaste klapsalver.

Snart var de 2 dommere på plads og konkurrencen sat i gang med opkald på de første piger, der skulle vise deres kunnen i disciplinen, øvelser på bom. En svær disciplin, men alle klarede flot at balancere og hoppe samt at lave halve piruetter på bommen. Den store udfordring var en forlæns kolbøtte, hvor de fleste havde store besværligheder med at forblive på bommen.

2. disciplin var i barr en, hvor pigerne lavede en fin serie af sving, der beviste hvor hårdt de havde trænet arm- og mavemuskler, virkelig imponerende.

3. disciplin var på springbræt. Her mestrede alle gymnasterne flot at komme løbende i stor fart, tage afsæt på springbrættet, komme fint op i luften og udføre et splitspring. Dernæst udførte de alle fine håndstandshop, med flotte strakte kroppe.

4. displin – øvelser på gulv – afsluttede aftenen med en flot demonstration af, hvad gymnasterne havde lært i årets løb. Øvelserne bestod af en fin serie der i store træk bestod af en vejrmølle, dernæst halv hopvending, koldbøtte, split, så en halv piruette, håndstand og rul, ligevægt, baglæns bro, herrevending, tilløb og araberspring, frierstilling og til sidst ned i spagat. Flotte, flotte serier fra alle pigerne og en stor ros til Mette, som trofast har trænet, kæmpet og udfordret dem for at nå hertil.

Mens dommerne talte gymnasternes point sammen, var der tid til en hurtig pause med frugt og juice til de aktive samt kaffe og te til publikum, så indmarch, klapsalver og uddeling af diplomer til at alle de dygtige gymnaster samt uddeling af medaljer. 3. plads og bronzemedaljen gik til Lea, en delt 2. plads og sølvmedalje til Annazett og Alia og en flot 1. plads og guldmedalje til Marie.

Susanne mor til annazett på pigehold 2.

februar 2013

HKG Cup 2013


I uge 6 blev vores årlige HKG Cup afholdt. En klub konkurence, hvor gymnasterne fra pigehold, drengehold og springhold deltager, hvor vi så uddeler guld, sølv og bronze medaljer på hvert hold.

I år havde vi valgt at ligge Cuppen over 2 dage. Tirsdag var det Pigehold 2 og Sprinhold, torsdag Pighold 1 og Drengehold. Dette medvirkede til at HKG Cuppen forløb under trygge forhold, hvor det var det enkle barn der var i centrum.

Man kan se vinderne af dette års HKG Cup på dette link og I kan se flere billeder fra konkurencen her.

Vi fik set masser af god gymnastik Gymnasterne fik frugt og juice, og der var kaffe/te til forældrene. Dette var igen vores arbejdsgruppe der stod for dette, en stor tak til dem. En tak skal også lyde til trænere og dommere, der var med til at give gymnasterne endnu en god oplevelse i HKG.

februar 2013

GYM - Motion for voksne


Tilmeld jer nu til vores voksen gymnastik som starter allerede tirsdag den 6. marts kl. 18.00, det er både hyggeligt og sjovt, samtidig med at vi får sved på panden. Klik på dette link for at tilmelde dig.

Vi starter selve træningen kl. 18.15, med en lille times træning. Deltagelsen er gratis, og du kan tilmelde dig via barnets profil eller oprette din egen profil, hvis du ikke er tilknyttet foreningen endnu.

januar 2013

Indbydelse til HKG Cup 2013


I inviteres hermed til at deltage i HKG Cup for springsjov for øvede, pigehold 1 og 2 samt drengehold.

Det afholdes henholdsvis tirdag den 5. februar og torsdag den 7. februar. Der er sendt seperate indbydelser til de forskellige hold.

Tilmelding sker via dette link seneste onsdag den 30. januar.

Vi glæder os til at se jer.

januar 2013

GYM - Motion for voksne


Tilmeld jer nu til vores voksen gymnastik som starter allerede tirsdag den 8. januar kl. 18.45, det er både hyggeligt og sjovt, samtidig med at vi får sved på panden. Klik på dette link for at tilmelde dig.

Vi starter selve træningen kl. 19.00, med en lille times træning. Deltagelsen er gratis, og du kan tilmelde dig via barnets profil eller oprette din egen profil, hvis du ikke er tilknyttet foreningen endnu.