december 2011
Jul & Nytår's ferie
Vi nærmer os jul og Nytår og vi holder lukket fra den 12. december til og med mandag den 2. januar.
HKG ønsker Jer allesammen en rigtig go' jul og godt nytår, og vi glæder os til at se Jer alle igen i det nye år.
december 2011
Første gang til HKG´s julefest
Det var første gang, at vi var med til HKG's julefest. Vore to børn havde gået til Spring-Sjov i et par måneder. Sikke en julefest - der var sandelig program på - i 3 timer. Imponerende for sådan en lille forening.
Opvisning, Glögg og æbleskiver, kaffe og kage, bankospil og tombola med mange præmier, optræden for børnene og dansen om juletræ. Alt sammen under ledelse af glade og entusiastiske gymnastik-ledere.
Jo, det blev man sandelig i godt humør af.
Søren og Eva (Carl og Victoria's forældre)
Hvis du vil se flere billeder fra jule arrangementet, så kan du klikke her.
november 2011
Fantastiks opbakning til HKG´s julefest
Lørdag den 26. november afholdte vi vores traditionelle juleopvisning/fest. Godt 200 glade børn og forældre var mødt op til denne dag.
I år havde vi arrangeret at børnene blev underholdt af nissen Tulle, til stor glæde for de små børn. Vanen tro var der også bankospil og amerikansk lotteri.
I den forbindelse vil vi gerne takke vores sponsorer Sydbank, Kgs. Nytorv samt Skagens Ur for de mange flotte præmier.
november 2011
HKG modtog penge af Sydbank
Vi har torsdag den 24. november modtaget 30.000 kr. i HKG af Sydbank´s fond.
Cheken blev overrakt af Mikael Nørby fra Sydbank Kgs. Nytorv, under træningen i overværelse af forældre og børn fra børneholdet. De 30.000 kr. er givet til indkøb af en springbane, som vi i foreningen vil få rigtig stor glæde af.
Et stort tak skal lyde til Sydbank fra foreningen.
november 2011
Køb billetter til årets juleopvisning
Lørdag d. 26. november fra kl. 13-16 afholdes der det traditionsrige julearrangement i HKG. I indbydes til julehygge, juleklip, opvisning, pyntning og dans omkring juletræet og mon ikke at julemanden kigger forbi som han plejer. Prisen er 25 kr. for børn og voksne.
Bemærk der sælges billeter til arrangementet fra den 14. november til den 21. november. Der sælges IKKE billetter udover denne dato.
I kan se hele indbydelsen samt se hvad tid der kan købes billetter de forskellige dage her.
november 2011
Veloverstået Forældredag
Endnu en forældredag der kan betegnes som en succes. God forberedelse fra trænernes side, og et fantastisk godt humør fra alle børn og forældre der deltog, det var med til at skabe en rigtig god stemning, både på det 1. og det 2. hold.
Mange gode sveddryppende aktiviteter for både børn og forældre og dejligt var det at se så mange forældre deltage i øvelserne.
Tak til alle for at være med til at skabe en rigtig god dag.
John Hofby, Bestyrelsen
Hvis du vil se flere billeder fra forældredagen, så kan du se dem her.
november 2011
Forældredag i HKG
Søndag d. 30/10 var der forældredag hos HKG vi startede med kage og hygge, senere blev der tid til at prøve kræfter med gymnastikredskaberne. Vi hoppede og sprang til den store guldmedalje, det var fantastisk at få genopfrisket ens lidt rustne balancekunst og få strukket de gamle stive led.
Vi forældre har i hvert fald, siden hen, talt om hvor sjovt det kunne være, at melde sig til et voksen springsjov. Så et stort cadot til jer for et super arrangement, det bragte smilene frem og vi tog en god oplevelse med os hjem.
Irene, mor til søn på springsjov.
oktober 2011
Trænerkursus i børnegymnastik
HKG havde søndag d. 30.oktober 2011 indbudt trænerne til et nyt kursus.
Dette kursus havde fokus på små gymnaster, dvs hvordan man kan lege-træne gymnastiske øvelser, kropsholdninger og bevægemønstre uden at kalde det gymnastik med dertilhørende ”faglige udtryk”.
Instruktøren Lise var meget konkret og dygtig til at forklare og vise, hvorledes man i den samme opstilling kan lade hver gymnast træne på deres niveau. Desuden blev der instrueret i opbygning af rækkefølgen af forskellige forøvelser til større gymnastiske spring, alle sammen med henblik på nybegyndere og små gymnaster.
En meget inspirerende formiddag, som blev efterfulgt af fælles frokost.
Marianne Rüsz Sportslig koordinator, HKG
august 2011
Kursus afholdt for trænerne
Foreningen havde gennem DGF arrangeret et 3 timers kursus for trænerne. Vi samarbejder med Blågård Skole og to af idrætslærerne havde sagt ja tak til at deltage i kurset.
Der blev arbejdet godt, mange muskler blev motioneret - også lattermusklerne. Trænerne fik lidt musikteori, lidt indføring i træningsprincipper og afprøvet mange forskellige aktiviteter. Modtagning var et omfattende emne, som blev rigtig godt modtaget. Trænerne gav bagefter udtryk for, at de havde fået et godt og nyttigt udbytte af deres aktive deltagelse i kursets aktiviteter.
Foreningen bød på frokost bagefter for således styrket at gå til indskrivning af gymnaster med mulighed for at prøve forskellige gymnastiske aktiviteter for børnene i salen. En rigtig god dag i HKG.
Marianne Rüsz
Sportslig koordinator
august 2011
Indskrivningsdag søndag den 28. august på Blågårdsskolen
Så blev sæsonen skudt igang, som skete ved at der blev afholdt indskrivningsdag. Der mødtet godt 100 børn med voksne for at tilmelde sig sæsonen 2011-2012. De fik prøvet lidt gymnatsik, snakket og tilmeldt sig.
Der var især stor tilslutning til vores børnehold 3 og springsjov. Disse hold er derfor lukket for tilmeldninger i første omgang, men der kan sendes en e-mail til hkg-gymnastik@hotmail.com og man kan optages på venteliste.
Man kan stadig nå at tilmelde sig vores hold ved at møde op til første træning. Der er god plads på Børneholdet mandag, drengeholdet torsdag og nogle enkle pladser tilbage på pigeholdet torsdag.
Første træningsgang er den 1. september. Bemærk at Blågårdsskolen er valgskole, så der vil i forbindelse med afholdelelse af folketingsvalget blive aflyst torsdag den 15. september. Desuden kan det også være at der bliver en aflysning onsdag den 14. september.
august 2011
Aktivitetsdag for 0. og 1. klasser på Blågård Skolen
Blågård Skole har i dag torsdag den 25. august været rammen omkring en aktivitesdag i samarbejde med HKG-Gymnastikforeningen med den Idræts ansvarlige lærer på skolen (Nina). Der har været aktiviteter for alle 0. og 1. klasserne, så 100 glade børn har hoppet, leget, grinet og svedt.
Vi opfordrede skolens børn til at bruge fritiden på en god og sjov måde. Dette kan blandt andet ske ved at indmelde sit barn til gymnastik. Samarbejdet med skolen og foreningen er godt for børnene, og som er en del af foreningens værdier forpligtende fælleskab, samt barnet i centrum.
Vi håber at se mange af børnene søndag den 28. august mellen 13.30 til 15.00 til opskrivningsdag.
juli 2011
Sæson 2011-2012
Vi starter gymnastik igen fra tordag den 1. september, hvor børnehold 3 samte pige- og drengehold starter. Yderligere informationer om de forskellige hold kan ses under fanen hold.
Der er indskrivningsdag søndag den 28. august på Blågårdsskolen mellem kl. 13.30 og 15.00. Her vil der blive mulighed for at hilse på nogle trænere og prøve lidt gymnastik. Tilmeldningen sker ved udfyldelse af denne blanket (klik her) , gerne hjemmefra eller ved indskrivningen. Der skal betales 100,- kr. ved selve indskrivnngen. Desuden må kontingentet gerne betales samtidig, da det vil lette vores administration af holdene.
Vi glæder os til at se jer og ser frem til en ny sæson.
maj 2011
HKG på kanalrundfart
I december deltog vi i Danmarks Gymnastik Forbund´s Motorikmaskine, og vi varså heldig at vinde en kanlanrundfart. Nu da vejret er blevet lidt varmere, er tiden kommet til vores udflugtstur.
Vi mødtes torsdag den 26. maj kl. 16.15 og vi blev 10 børn og 4 voksne. Vi tog bussen til Gl. Strand, hvor vi skulle sejle fra. Der var mange ting at se på denne kanalrundfart, og noget var mere spænende end andet. Det var ihvertfald hyggeligt, især at vinke til alle Dem vi sejlede forbi. Sjovt når vi sejlede op mod bølgerne og fik sprøjtet vand ind. Vi fik også set Christiansborg, Den lille havfrue, hvor dronningen bor og meget mere.
Vi sluttede turen af, med et lille ophold på Mac D, som var et hit.
april 2011
Sommertræning
Nu er vi nået til sommertræningen, som starter mandag den 4. april. Du er velkommen til kun at komme den ene dag, mandag eller onsdag på Pigeholdet. Springsjov forsætter om onsdagen, hvor gymnasterne fra Drenge og Pigeholdet også kan gå. Hvis du har lyst og vil vide mere kan du se det her.
april 2011
Min datter's første forårsopvisning
Som mor til en ny gymnastikpige på 4 år, var det mit første møde med et HKG arrangement i lørdags.
Tror ikke helt min datter vidste hvad hun gik ind til, men hun fortalte bagefter at det kildrede i maven, da hun sammen med de andre gymnaster marcherede ind i salen med fanen højt. Salen var pakket, kameraerne blitzede og klapsalverne væltede ned over de stolte - og generte - gymnaster.
Som forældre var det interessant at få et indblik i en traditionsrig forening. Vi har stor respekt for de frivillige som driver HKG - det er imponerende - nærmest ædelt - at lægge sin arbejdskraft ind på at undervise børn ulønnet i gymnastik. Tak!
Frugten af deres arbejde viste sig i en mangfoldig gymnastikopvisning. Det spændte fra Børneholdets entusiastiske kolbøtter og abekostumer til gadedrengedans, vejrmøller og koordineret holdopvisning hos de ældre hold. Vores datter Elinor fik også et indblik i hvad hun kommer til at lære, hvis hun bliver ved med gymnastikken. Hvilket hun kun har fået mere lyst til, efter at have deltaget i opvisningen her.
Mvh.
Stine, mor til Elinor på Børneholdet.
april 2011
Fantastisk opbakning til den årlige Forårsopvisning
På en dejlig forårsdag lørdag den 2. april åbnede vi dørene for vores årlig opvisning. Der var mødt 250 personer op for at deltage i denne festlige dag.
Mette Christensen 28 år, blev i forbindelse med indmarchen hyldet af alle tilskuer, dette skyldes at hun igennem 25 år, har været en del af klubben. Først som gymnast, derefter som træner og nu også aktiv deltager i bestyrelsesarbejdet og ved ethvert arrangement i foreningen er hun at finde. Udover Mette modtog en stor pokal, blev hun også udnævnt som ærsmedlem af HKG Gymnastikforeningen.
I år var vi omkring 90 børn der deltog i opvisningen, og det var en stor oplevelse for alle, sådan at komme ind f.eks. til en indmarch og stå der foran alle tilskuerne. Opvisningen var opdelt i en redskabsdel og derefter en show del, så vi fik rigtig meget gymnatik at se, lige fra gymnaster der var søvnige, aber og gadedrenge og -piger.
Årets flidspokal gik i år til Felix fra springsjov og Sigrid fra Pigehold 1. Desuden er der 5 gymnaster der har gået i foreningen i 5 år, som alle fik en lille pokal. Det er Astrid, Mathilde fra Pigehold 2, Lise fra Springjov, samt Amal og Marie fra Pigehold 1. Et stort tillykke til alle.
Hvis du vil se flere billeder fra årets forårsopvisning så klik her.
Tak for den gode opbakning til jer alle, samt til Skagens Ur og Sydbank, der har sponsoreret gaver til udtrækning på indgangsbilleten.
marts 2011
Indbydelse til forårsopvisningen 2. april
Nu nærmere vi os sæsonen afslutning for de fleste, dette gør vi sammen ved vores årlige forårsopvisning.
Vi vil meget gerne have en forhånds tilmeldning af børn fra børnehold 1 og 2.
Du kan se indbydelsen til forårsopvisningen her.
marts 2011
Nyt fra bestyrelsen
Vi har i februar afholdt HKG-Cup, hvor vi havde 33 deltagende gymnaster fra Pigehold 1 og 2, Drenge- og Springhold, alt i alt gik det godt, vi prøver dog næste år at få stævnet inddelt i to grupper.
Tirsdag den 8. marts afholdte vi foreningens årlige generalforsamling. Det var rigtigt rart at se vores trænere kom, samt at nogle enkle forældre kom forbi. Alle i bestyrelsen blev genvalgt og forsætter det gode arbejde for jeres børn i foreningen.
Vi glæder os til at se jer alle.
Der vil blive sommertræning for nogle af gymnasterne. Pigehold 1 og 2 kan træne hos Mette mandag og onsdag. Desuden bliver der springsjov onsdag kl. 17.00 ved Jacob og Katarina. Her har springsjov, drenge- og pigehold 1 mulighed for at tilmelde sig. Der vil blive uddelt papir i forbindelse med forårsopvisningen.
Det var alt for denne gang.
Godt forår.
På bestyrelsen vegne
Grete Larsen
februar 2011
HKG Cup 2011
Traditionen tro blev der torsdag før vinterferien afholdt den årlige HKG-cup, men selv de bedste traditionener kan af til til trænge til lidt fornyelse. I år blev der derfor lagt mere vægt på grundtræningens øvelser så alle uanset aldersgruppe og niveau kunne være med. Vi forældre fik således også et fint indblik i, hvad det er vores børn bruger deres energi på i HKG.
Vi blev bl.a. vidne til flagermus i ribberne, en håndstand af mere end 6 minutters varighed, forøvelse til flikflak, en sværm af vejrmøller, mere eller mindre fuldendte kolbøtter, masser af englehop, mave- og armbøjninger.
Undervejs var der tid til forfriskninger i form af juice og frugt til gymnasterne.Og endelig nåede vi det store øjeblik, hvor medaljerne skulle fordeles! Helt fra start havde de fleste været omkring medaljebordet og beundret den flotte række af bronze-, sølv- og guldmedaljer!
Måske var der andre end undertegnede, som havde fået stillet spørgsmålet: ”Mor, tror du at jeg kan vinde en medalje?” Svaret herpå fik vi til allersidst, da medaljer og diplomer blev uddelt.
På gensyn samme tid og sted til næste år (vil jeg tro?!)
Helle Mor til Caroline og Mathilde hhv Pigehold 1 og 2.
Hvis du vil se hvem der blev nr. 1, 2 og 3 i de forskellige rækker, så kan du se dem her.
Januar 2011
Indbydelse til HKG Cup 2011
Torsdag den 11. februar kl. 17.00 vil der blive afholdt vores årlig HKG-Cup. Springsjov, Drengehold samt Pigeholde 1 + 2 kan deltage. Du kan se indbydelsen her.
Januar 2011
Projekt ”Motorikmaskinen - Bedre motorik med gymnastik"
”Motorikmaskinen - Bedre motorik med gymnastik" er navnet på Danmarks Gymnastik Forbunds nye projekt, som på en sjov måde skal få børn i både skoler og foreninger, til at forbedre deres motorik med gymnastik. Målgruppen er børn i alderen 7-13 år.
Vi har i klubben arbejdet med dette projekt i løbet af efteråret på vores pige- og drengehold. I december måned genneførte vi testen af gymnasterne og de fik alle udleveret et bevis på at de er nogle rigtig Gymkids. Den 3. januar blev der trukket lod om en masse fine præmier, mellem alle afsluttende hold, blev Vores hold de heldige vindere af et stk kanalrundfart i Københavns kanaler, som vi i løbet af foråret vil gøre bruge af.