December 2009

Sidste træningsdag i år


Vi nærmer os julen med hastige skridt og derfor er sidste træningsdag i år torsdag d. 17. december. Efter jul & nytår starter træningen mandag d. 4. januar. Rigtig god jul og godt nytår til jer allesammen.



December 2009

Vellykket Julearrangement


Så nåede vi dagen vor vores julearrangement skulle afholdes. Der var mødt omkring 130 børn og voksne op, gymnaster, forældre, bedsteforældre og søskende. Vi startede med rigtig gammeldags julehygge, ved at klippe klistre julepynt og hygge med sodavand, gløgg og æbleskiver m.m. Derefter gik alle børn sammen med nogle trænere ind for at lege, hvor der bl.a. blev lavet sækkeløb.

De voksne fik lov at spille lidt banko til stor fornøjelse. Der var flotte gaver sponsoreret fra SYDBANK. Efter dette deltog børn og voksne i lotteri spil med flere gaver fra SYDBANK og tilsidst blev hovedgevinsten udtrukket som var et SKAGENS UR. Tak til SYDBANK Kgs. Nytorv og SKAGENS UR på strøget.

Nu var stemningen ved at være på sit højeste og vi tog en tur rundt om juletræet, sammen med den flotte Julemand og hans datter. Vi sluttede af med et festfyrværkeri af gymnastik og takkede for en god dag med en godtepose til alle børn.

Hvis du vil se mange flere billeder fra juleafslutningen så klik her.












November 2009

Julearrangement


Lørdag den 28. november kl. 13.00-16.00 afholder vi igen vores julearrangement, som en opvisning samt hygge eftermiddag. Det bliver et festfyrværkeri af gymnastik og rigtig gammeldags julehygge, klippe og klistre julepynt samt pynte juletræ. Mens stemningen er på sit højeste tager vi en tur rundt om juletræet.

Snyd ikke dig selv, dine forældre, bedsteforældre og søskende for denne oplevelse. I vores bod sælger vi øl, vand, gløgg, æbleskiver samt kaffe og the. Prisen for denne fantastiske oplevelse er 25 kr. for børn og voksne. Passive medlemmer gratis adgang.
Hvis du vil vide hvor og hvornår du kan købe billetter til arrangementet så klik her.



Oktober & November 2009

Efterårsferie & Kommunalvalg


Der er ingen træningen i uge 42, da det er efterårsferie og skolen har lukket. Desuden er træningen aflyst mandag 16/11 og tirsdag 17/11 i uge 47, på grund af kommunalvalget.



Oktober 2009

Forældredagen blev en stor succes


Søndag den 25. oktober blev der afholdt forældredag i HKG gymnastik forening. Der var mødt 100 forventningsfulde børn og voksne frem. Vi startede med et dejligt morgenbord med masser af rundstykker og brød, som bestyrelsen og trænere havde sørget for. Efter 1 times tid hjalp vi hinanden med at få ryddet op efter morgenmaden og alle borde og stole blev ryddet væk.

Derefter startede vi så vores fysiske aktiviteter, først blev vi alle varmet op store som små. Vi blev så delt op i grupper og vi prøvede 5 forskellige redskaber. Der var rigtige mange dygtige voksne, der fik prøvet gymnastik som deres børn laver.

Til sidst tog vi den store air-track ud, og dem der havde lyst fik rigtig hoppet, selv trænerne kom i gang. Alt i alt et rigtigt vellykket og godt arrangement. Tak til alle jer forældre for opbakningen til dagen.












Oktober 2009

Forældredag


Søndag d. 25. oktober 2009 kl. 10-13 ”HUSK VINTERTID" indbyder vi til forældredag. Vi inviterer på morgenmad incl. kaffe, te og juice. Derefter vil der være hyggeligt samvær med bestyrelsen, trænere og div. gymnastikredskaber. Det er en god ide at tage træningstøj på. Vi håber på et stort fremmøde, så vi rigtig kan få en sludder alle sammen, samt prøve redskaberne.

August 2009

Indskrivningsdagen


Så nåede vi dagen hvor vi åbnede dørene for vores første indskrivningsdag. Der mødte omkring 160 børn og voksne op. Det var en fornøjelse at se så mange, forventningsfulde børn der glæder sig til at starte til gymnastik i næste uge. Der blev indskrevet, leget, grinet, hoppet og lavet masser af gymnastik. Der var kaffe, kage og juice til alle.

Der er stadig åbne pladser på de forskellige hold. Tilmeldningen sker ved at møde op til træningen, som starter den 1. september Husk at medtage 100 kr. i indmeldelsesgebyr.

Springsjov er lukket for tilmeldning. Der er mulighed for at tilmelde sig en venteliste, ved at skrive en mail til hkg@hkg-gymnastik.dk.












August 2009

Indskrivningsdag søndag den 30. august 2009


Vi starter denne sæson med noget nyt, nemlig at vi mødes søndag den 30. august kl. 13-15. Her kan du møde dine nye trænere og lave lidt gymnastik. Tag derfor dit træningstøj med. Vi vil invitere på en kop kaffe, te eller saft og kage.

Der er samtidig indskrivning til de forskellige hold. Husk indskrivningsgebyr. Sæsonen starter tirsdag den 1. september, se de forskellige under fanen ”Hold”. Grundet den store tilslutning på vores børnehold sidste år, har vi oprettet et nyt om torsdagen, desuden har vi oprette springsjov om onsdagen, og et nyt pigehold tirsdag i alderen 6-10 år.

August 2009

Intro dag for alle de små på Blågård Skolen


Blågård Skole har i dag tirdag den 25. august været rammen omkring en introdag til Gymnastikforeningen HKG i samarbejde med den Idræts ansvarlige lærer på skolen (Nina). Der har været aktiviteter for alle 0. og 1. klasserne, så 130 glade børn har hoppet, leget, grinet og svedt.

Samarbejdet mellem skolen og foreningen er vigtig for at opfordre skolens børn til at bruge fritiden på en god og sjov måde. Dette kan blandt andet ske ved at indmelde sit barn i Gymnastik Foreningen, som træner om eftermiddagen på Blågård Skole.



April 2009

To nye æresmedlemmer ved forårsopvisningen


Der blev afholdt HKG´s årlige forårsopvisning den 28. Marts 2009. Traditionen tro var der masser af forskellige indslag bla. andet hospitalsjov, sørøvere og små Pipi Langstrømp'er.

Efter indmarchen og velkomsten udnævnte HKG-gymnastik foreningen Johny og Randi Christensen til æresmedlemmer. De har begge gjort et kæmpe stort stykke arbejde for foreningen gennem alle 25 år, som foreningen har eksisteret. Randi har for eksempel været med til den stiftende generalforsamlingen, været træner på børneholdet, syet dragter, lavet nisser, sørget for transport af redskaber, stået for mad til fællestræninger/møder og altid været parat til at hjælpe i vores arbejdsgruppe.

Johny har i mange år siddet i bestyrelsen, faktisk over 20 år og igennem de sidste 10 år været formand. Desuden har han været en stor hjælp når der skulle laves klubbladet "Kolbøtten", skilte, vogne og andre ting. Ikke at forglemme hans indsats ved vores årlige juletræsfest, når han til stor glæde for de mange børn har været julemand.

På billedet ses Johny og Randi Christensen modtage æresbeviset af den nye formand Grete Høgh Larsen.



Marts 2009

Johny takkede af som formand efter 10 år


Tirsdag den 10 marts afholdtes foreningens generalforsamlingen. Efter beretningen og regnskabet blev vedtaget, skulle bestyrelsen vælges. Johny Christensen som har været med i foreningens arbejde igennem de sidste 25 år, havde valgt at gå af.

Ny formand blev Grete Høgh Larsen, som i øjeblikket er træner på børneholdet og har været tilknyttet foreningen igennem de sidste 20 år. Kasserer Joan Hofby og revisor Conny Buchwaldt blev genvalgt, samt ny revisor Michael Olesen i stedet for Grete Høgh Larsen.

Til slut blev Johny som har gjort et kæmpe stykke arbejde for foreningen, takket for sin mangeårige indsats både som bestyrelsesmedlem og som formand, samt øvrige aktiviteter.